Vejledning om årsrapporter18. december 2009 offentliggjorde Økonomistyrelsen en ny vejledning om udarbejdelse af årsrapport for de virksomheder, der modtager omkostningsbaserede bevillinger.Vejledning om årsrapporter 2009 >> I forhold til den hidtidige vejledning af 18. december 2008 er de vigtigste ændringer i nærværende vejledning følgende: • Beretningen skal indeholde en beskrivelse af Årets faglige resultater i bred forstand, dvs. uanset resultatkontrakten, samt en beskrivelse af Opgaver og ressourcer, hvor virksomheden redegør for sammenhængen mellem de udførte opgaver og ressourceforbruget. Målrapporteringsafsnittet beskriver alene ”Mål og resultater”, med udgangspunkt i aftalte mål, der fremgår af virksomhedens resultatkontrakt eller tilsvarende styringsdokument. • Der er indført en bagatelgrænse, således at kun nedskrivninger på mere end 1 mio. kr. skal forklares. • Der skal ikke længere oplyses om tilgang og afgang af personale, men udelukkende om antal årsværk for hele året. • Der er indført en ny hoved- og nøgletalsopgørelse, som erstatter såvel grafer som nøgletalsbilag. • Opstillingerne i ”opgaver og ressourcer” samt målrapporteringsafsnittet skal struktureres efter specifikationen af opgaver i Finansloven. • Afrapporteringen om overholdelse af lønsumsloftet er ændret som følge af ændrede disponeringsmuligheder, jf. Finansministeriets cirkulære om ændring af Budgetvejledning 2006 af 5. december 2008. • Opfølgningen på likviditetsordningen er tilpasset de justerede regler, jf. Finansministeriets cirkulære om ændring af Budgetvejledning 2006 af 5. december 2008. |
