Revideret tidsplan for NS 5.1, ØS LDV, RejsUd og IndFak

Økonomistyrelsen er i fuld gang med at opgradere og implementere Navision Stat 5.1, ØS LDV, RejsUd og IndFak i statens institutioner. Vi arbejder i øjeblikket med at færdigteste IndFak i pilotinstitutionerne, og derfor er tidsplanen for udrulning af de fire systemer revideret.

Se den reviderede tidsplan >>

Økonomistyrelsen opgraderer og implementerer de fire systemer blandt andet for at styrke processerne mellem Økonomiservicecentret og institutionerne. I daglig tale kaldes implementeringen af de fire systemer for firkløverprojektet.

Baggrund

Økonomistyrelsen er i gang med at udvikle nye og tilpasse eksisterende systemer for at lette regnskabsprocessen i statens institutioner. Vi opgraderer Navision og ØS LDV og indfører samtidig et fælles indkøbs- og fakturahåndteringssystem, IndFak, og et nyt fælles rejseafregningssystem, RejsUd.


Det er en tidskrævende og ressourcetung opgave for institutionerne at få så mange nye systeminitiativer til at fungere og spille sammen. Derfor er implementeringsforløbene blevet samlet i ét. Læs mere om implementeringen >> 

 

Vil du vide mere
· Se en kort film om IndFak og få yderligere information på www.oes.dk/indfak.
· Læs mere om rejseafregning på www.oes.dk/rejseafregning 
· På www.oes.dk/navisionstat kan du læse alt om Navision Stat 5.1.

 

Kontaktoplysninger
Hvis du er i tvivl om noget eller ønsker at vide mere, kan du skrive til Jacob Glit-Jensen jgj@oes.dk

 
Hvis du ønsker informationer om andre af Økonomistyrelsens systemer, som er på vej til din institution, kan du læse mere i Økonomistyrelsens leveranceguide >>