Revision af opgavesplit - Hvem skal gøre hvad?

 
I slutningen af august modtog Økonomistyrelsen ministeriernes høringssvar på opgavesplit af 4. juli 2007.
 
Vi har på baggrund af de modtagne høringssvar foretaget en revision af opgavesplittet.
 
Størstedelen af de foretagne ændringer er alene udtryk for præcisering og konkretisering af opgavesplittet - dvs. at der som udgangspunkt ikke er ændret i den grundlæggende opgave- og ansvarsdeling mellem kunderne og Økonomiservicecentret.
 
Ud over forslag til ændringer og præciseringer i opgavesplittet indeholdt de modtagne høringssvar også  en hel række institutionsspecifikke bemærkninger om forhold i navngivne institutioner, der skal tages særligt hensyn til i den forestående implementering. Økonomistyrelsen vil anvende disse informationer i forbindelse med den konkrete implementering.
 
Opgavesplit version 7.0 er nu offentliggjort på hjemmesiden sammen med et notat, som sammenfatter, hvor der er foretaget væsentlige ændringer.
 
Læs mere om opgavesplit her >>