KundestrategiØkonomistyrelsens definition på en kunde er ”en organisation med et CVR-nummer, som styrelsen har en forretningsmæssig relation til”. Vores primære kunder i den offentlige forvaltning er de statslige og selvejende institutioner, men vi servicerer også den samlede offentlige sektor inden for eksempelvis tværgående digitalisering, og på udvalgte områder endvidere virksomheder og borgere, herunder tjenestemænd, SU-modtagere m.fl. Kundestrategien indeholder Økonomistyrelsens prioriteringer inden for de områder, der retter sig mod kunderne. Produkter skal gøre livet lettereØkonomistyrelsens produkter skal skabe værdi hos vores kunder – også i de situationer, hvor kunderne ikke kan vælge dem fra. Det betyder, at leverancer under produkterne skal bruges og være enkle at gå til, hvad enten vi betjener borgere, virksomheder eller offentlige myndigheder.Viden om kunderne giver træfsikkerhedVi anser vores kunder for at være afgørende for udviklingen af effektive administrative løsninger og god økonomistyring. For at opnå den bedste træfsikkerhed skal vi indregne kundernes behov og trække på deres viden og erfaringer, når vi udvikler produkter. Vi skal afdække de behov, der er bestemt af rammebetingelser, kundernes uerkendte behov og de behov, der kan opstå i nær fremtid som følge af nye krav. Denne viden er central, både som inspiration i produktudviklingen og når løsninger skal implementeres bedst muligt hos kunderne.Effektivisering af den samlede offentlige forvaltningSom myndighedsudøvende institution skal vi agere med de regler og retningslinjer, som er udstukket for vores opgaveløsning. Og dette skal ske på en måde, hvor vi fremmer effektivisering i den samlede offentlige forvaltning. Ændringer i vores leverancer på baggrund af kundernes ønsker sker altid under hensyn til de eksisterende rammebetingelser.Produkterne skal virke hos kundenDet centrale for vores kunder er at kunne gennemføre og styre en række administrative processer. Vi skal sikre, at vores leverancer hænger sammen med den virkelighed, kunderne lever i. Det stiller store krav til den praktiske implementering, der af samme grund er et centralt indsatsområde for styrelsen. Vi følger op på, at produkterne virker hos kunderne og at kunderne er i stand til at anvende produkterne optimalt. Indtil det er tilfældet, har vi ikke leveret. Vores kunder kan forvente, at vi kender dem og deres hverdag, og at vi løbende og i rette tid kommunikerer med dem. Derfor søger vi at involvere dem tættere, tidligere og mere systematisk, når vi sætter nye aktiviteter i gang. Økonomistyrelsens kunderegister giver os løbende overblik over vores forskellige typer af kunder. Vi segmenterer vores kunder alt efter, hvordan de bruger vores produkter. Hvert år gennemfører vi en kundetilfredshedsmåling og følger op med målrettede initiativer. |
