Kammeradvokataftalen

Hvad går aftalen ud på?

Kammeradvokaten skal som udgangspunkt varetage alle retssager og andre advokatopgaver for alle statsinstitutioner. Det bygger på en aftale mellem
Finansministeriet og Kammeradvokaten (pdf), som Økonomistyrelsen varetager for staten.

Nogle typer opgaver falder uden for aftalen. Det gør fx advokatundersøgelser og inkasso. Nogle få statsinstitutioner og statslige selskaber er også uden for aftalen, men de kan på egen hånd søge bistand hos Kammeradvokaten.

Advokat Karsten Hagel-Sørensen fra advokatfirmaet Poul Schmidt er udnævnt til kammeradvokat. Firmaet har også andre klienter end staten. Pligten til at føre statens sager gør, at firmaet ikke må påtage sig opgaver, hvor der kan være risiko for interessekonflikt med staten.

Læs mere om aftalen i Økonomistyrelsens vejledning om Kammeradvokat-
ordningen (pdf).

Anden advokatbistand end Kammeradvokaten

I helt særlige tilfælde og hvis der er en rimelig grund dertil, kan en statsinstitution tage en anden advokat. Men det kræver, at Økonomistyrelsen giver tilladelse til det.

Må vi offentliggøre Kammeradvokatens udtalelser?

En statsinstitution bør ikke offentliggøre eller udlevere Kammeradvokatens udtalelser til andre. Hvis I alligevel ønsker det, så henvend jer til Økonomistyrelsen først.

Betaling

Økonomistyrelsen betaler Kammeradvokaten et fast årligt beløb for at stå til rådighed med telefonisk og anden kort mundtlig rådgivning. Den type rådgivning betaler statsinstitutionerne altså ikke for. 

For den enkelte sag betaler statsinstitutioner salær med 2/3 af sædvanligt advokatsalær.

Opfølgning

Økonomistyrelsen påser, at aftalen bliver overholdt. Kammeradvokaten udarbejder hvert år en beretning med oversigt over det totale engagement med staten samt en beregning af det gennemsnitlige timehonorar. Læs Kammeradvokatens beretning for 2008 (pdf).