Ekstra gebyr for e-fakturering?
Vær opmærksom på, at nogle leverandører pålægger et ekstra gebyr for udarbejdelsen af en elektronisk faktura eller for anvendelsen af Læs Ind.
Der er i regelsættet om e-fakturering imidlertid ingen hjemmel for leverandører til at opkræve et sådant gebyr.
En leverandør kan dog frit sætte gebyret ind som en del af sine almindelige forretningsvilkår eller indgå en konkret aftale med myndigheden.
Hvis myndigheden derimod ikke er informeret om gebyret og dette først fremgår på fakturaen, er det ikke en del af aftalen, og myndigheden har ret til at afvise gebyret.
NB! Det er op til den enkelte myndighed at orientere sig i leverandørens forretningsbetingelser. Alternativt kan den enkelte myndighed i sine vilkår for samhandel angive, at der ikke accepteres gebyrer for udstedelse af e-faktura.