P-nummer advis fra SKAT

24-05-2011

Nyt om eIndkomst

  

SKAT har via deres hjemmeside meddelt, at der den 16. maj 2011 er blevet indført validering på de produktionsenhedsnumre (P-numre), der indberettes til eIndkomst.

 

P-nummeret bliver brugt til SKATs beregning af kørselsfradrag for den enkelte lønmodtager og til arbejdspladsstatistik af Danmarks Statistik

 

SKAT vil teste på

§    Hvis P-enhedsnummer ikke er udfyldt af en virksomhed, der har mere end ét P-enhedsnummer registreret på sit CVR-nr.

      De udskriver advis 3185: Produktionsenhedsnr. skal angives

 

§    Hvis P-enhedsnummer er udfyldt af en virksomhed, der kun har et SE-nr. - ikke et CVR-nr.

      De udskriver advis 8065: Produktionsenhedsnr. skal ikke angives for virksomheder uden CVR-nr.

 

§   Hvis det angivne P-enhedsnummer ikke er tilknyttet denne virksomhed  eller hvis P-enhedsnummeret ikke er gyldigt i den angivne lønperiode.

     De udskriver advis 8067: Angivet produktionsenhedsnr. eksisterer ikke for virksomheden eller for lønperioden

 

Det er derfor vigtigt for at undgå disse advarsler, at du opsætter korrekt P-nummer på hver enkelt medarbejder. Advarslerne vil blive sendt til dig, i lighed med de advarsler, der blev indført i marts 2011.

 

Når P-nummeret er indrapporteret i SLS, vil dette efterfølgende blive overmeldt til eIndkomst. Du skal selv foretage rettelser for tidligere lønperioder i eIndkomst. SKAT kan hjælpe dig med, hvordan det gøres. Du kan kontakte SKAT på tlf. 7222 1818

 

Det er væsentligt at du meddeler Økonomistyrelsen, rådgivning og support, om alle oprettelser, ændringer og lukninger af P-numre og aftaler, om du mod betaling ønsker at Økonomistyrelsen skal foretage disse ændringer eller om du selv sørger for at indrapportere dem på de enkelte lønmodtagere.

 

Økonomistyrelsen erindrer om at det er institutionens ansvar, at der angives korrekte oplysninger til SKAT via eIndkomst.