Årsagen til udbuddet er, at den nuværende SKI-rammekontrakt for drift og hosting af Navision Stat og ØS LDV udløber den 31. januar 2012, derfor skal ydelserne genudbydes.
De enkelte departementer har givet tilsagn fra de institutioner, som de er ansvarlige for, til at institutionen ønsker at anvende rammeaftalen. Tilsagnet indebærer alene en ret, men ikke en pligt til at anvende rammeaftalen. Såfremt en institution på et tidspunkt vælger at gøre brug af rammeaftalen, skal institutionen betale for dette i henhold til rammeaftalens vilkår.
Moderniseringsstyrelsen forventer at kunne indgå en rammeaftale i juni 2012.
Formularer til Støtteerklæringer samt Tro- og loveerklæring.
I forbindelse med en prækvalifikationsanmodning skal ansøgeren dokumentere Økonomisk og Finansiel kapacitet. Derudover skal der fremsendes en Tro- og loveerklæring på at ansøgeren ikke har ubetalt forfalden gæld til det offentlige i henhold til LBK nr. 336 af 13. maj 1997.
I udbudsbekendtgørelsen henvises til formularer til brug for Støtteerklæringer samt Tro- og loveerklæring.
Disse formularer kan downloades her:
Støtteerklæring vedr. teknisk formåen (docx)
Støtteerklæring vedr. økonomisk formåen (docx)
Tro- og loveerklæring (doc)