26. april 2010
Der er kommet et nyt cirkulære om anvendelse af betalingskort. Økonomistyrelsen har i den anledning opdateret den tilhørende vejledning.
Se cirkulære og vejledning
De vigtigste ændringer i reglerne er:
At der nu kun er én aftale om betalingskort i staten, fordi SKI-aftalen om betalingskort udløb den 1. april 2010. Det betyder, at de institutioner, der er omfattede af cirkulæret, skal skifte deres kort ud med kort fra Danske Bank (SKB). Læs mere om overgangen på
Økonomistyrelsens hjemmesideAt reglerne for, hvad medarbejderne må bruge statens betalingskort til, er lempet lidt. Det betyder at institutionerne nu kan tillade deres medarbejdere på tjenesterejser at bruge kortet til at betale private mindre udgifter, som medarbejderen selv skal betale for.
At cirkulæret nu også omfatter betalingskort til institutioner som sådan. Det betyder, at virtuelle kort og rejsekonti nu også er omfattet af cirkulæret. Hidtil har kun betalingskort til brug for navngivne medarbejdere været omfattet.