Vejledning om udarbejdelse af årsrapport 2010

03-11-2010 ØAV

Økonomistyrelsen har udsendt en ny vejledning om udarbejdelse af årsrapport for de virksomheder, der modtager omkostningsbaserede bevillinger. Vejledningen træder i kraft, så den har virkning for årsrapporten for 2010.

I forhold til den hidtidige vejledning er de vigtigste ændringer i den nye vejledning følgende:

  • Der er nu mulighed for, at ressortdepartementerne kan ansøge Økonomistyrelsen om at lade mindre virksomheder udarbejde årsrapport på særlige vilkår
  • Afrapporteringen for de udgiftsbaserede konti er forenklet. Det betyder, at opstillingen i beretningsdelen er blevet enklere, og at bilagene om tilskud og tilsagn udgår
  • Vejledningen er korrigeret som konsekvens af, at FF6 ikke længere anvendes

Ressortdepartementernes frist for at ansøge om særlige vilkår for mindre institutioner samt fristen for at ansøge om dispensation for regnskabsbekendtgørelsens krav om udarbejdelse af årsrapport er tirsdag den 30. november 2011. Ansøgninger skal sendes til Økonomistyrelsens postkasse OES-AarsRapp@oes.dk

Du kan forvente Økonomistyrelsens svar på ansøgningen senest tirsdag den 21. december 2011.

Du kan finde vejledningen her (pdf)