Nyt om implementering af HR-Løn i selvejende institutioner

23-01-2012 HR Løn

Det er både hurtigt og nemt at komme i gang med HR-Løn. Første skridt til at tage HR-Løn i brug, er at kontakte Moderniseringsstyrelsen. Vi inviterer også til informationsmøder i marts i København og Kolding, hvis I blot er interesserede i at høre mere om HR-Løn.

Medarbejdere fra Statens Administration
Implementeringen af HR-Løn hos de selvejende institutioner har nu været i gang i to måneder, og det går rigtig godt.  Når vi når midten af februar, har 32 institutioner været på kursus i HR-Løn og er klar til at gå i gang med at bruge systemet. Og vi glæder os til at høre fra flere selvejende institutioner, der gerne vil i gang med HR-Løn.
 

Sådan kommer du i gang med at bruge HR-Løn

Det er både nemt og hurtigt at komme i gang med HR-Løn. I skal blot kontakte Moderniseringsstyrelsen, deltage på et kursus og ansøge om brugerkoder - så er I klar til at bruge HR-Løn. Læs mere om implementeringen af HR-Løn.

Invitation til informationsmøder

Arbejder du i en selvejende institution? Er du nysgerrig for at finde ud af, hvad du kan bruge HR-Løn til? Så kom og hør mere til informationsmøde i Kolding d. 7. marts eller i København d. 14. marts. 

Informationsmøde i Jylland og København: HR-Løn – muligheder, inspiration og nyheder

Kom og hør om HR-Løn i Kolding den 7.marts eller i København d. 14. marts 

På informationsmødet kan du få inspiration og nyheder om HR-Løn, som er Moderniseringsstyrelsens nye indberetningsflade til Statens Lønsystem.

HR-Løn er udviklet til løn- og personalemedarbejdere, og systemet kommunikerer direkte med Statens Lønsystem, så de oplysninger, du indberetter, påvirker lønsedlen. Med HR-Løn får du en mere brugervenlig adgang til lønsystemet, du kan bl.a. lave løntjek og masseindberetninger. 

Informationsmødet varer to timer. Her vil vi præsentere systemet, og du vil få rig mulighed for at komme i dialog med eksperter fra Moderniseringsstyrelsen om systemets og dets muligheder. 

Målgruppe
Dette informationsmøde henvender sig til dig, der arbejder med løn og personale i en selvejende institution og anvender Statens Lønsystem.

Hvem møder du?
På mødet møder du medarbejdere fra Moderniseringsstyrelsen, der arbejder med systemimplementering, drift og Statens Lønsystem.

Praktisk info
Tid og sted: 
- 7. marts 2012 kl. 10 – 12 i Comwell Kolding, Skovbrynet 1 i, Kolding
- 14. marts 2012 kl. 10-12 i Moderniseringsstyrelsen, Landgreven 4, København  

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. 
Tilmelding sker via det kursusadministrative system Campus.