| Hvad er et EAN-lokationsnummer? |
EAN-lokationsnummeret et nummer, der entydigt identificerer den pågældende "indehaver" af nummeret. "EAN" står for "European Article Numbering"; nummerstystemer administreres her i landet af GS1 Denmark. Betegnelsen EAN-lokationsnummer er dog ikke længere tidssvarende, selvom den bliver flittigt brugt over alt i det offentlige, da lokationsnummersystemet siden er blevet udviddet til at omfatte hele verden og ikke kun Europa. Derfor er der ret beset tale om GLN-numre (Global Location Numbers), da det ikke længere kun er Europa, som denne nummerstruktur omfatter. Da betegnelsen EAN-nummer er gennemgående på fakturaer, blanketter og i fakturahåndteringssystemer, bruges denne betegnelse dog stadig flittigt. Tildeling af EAN-lokationsnumre (PDF) - dec. 2004 (pdf)
|
| Hvordan skal EAN-lokationsnummeret skrives? |
EAN-nummeret består af 13 cifre og skrives uden komma, punktum, mellemrum, bindestreger eller lignende. Med andre ord skal nummeret skrives i én uafbrudt talrække.
|
| Skal institutioner, der har driftsoverenskomst med amter og kommuner (eksempelvis børnehaver, og lignende) have EAN-lokationsnummer? |
I det omfang institiutionen har driftsoverenskomst med region eller kommune, er institutionen omfattet af kravet om e-fakturering.
I hvilket omfang institutionen skal have EAN-lokationsnummer, afhænger af hvorledes regionen eller kommunen ønsker at foretage indkøbs- hhv. regnskabsstyringen. Spørg derfor pågældende region eller kommune.
|
| Skal §60-selskaber have EAN-lokationsnummer? |
Da § 60-selskaber er omfattet af kravet om e-fakturering, skal de også have EAN-nummer.
Hvis § 60-selskabet er ejet af: kommuner alene eller kommuner og region(er) tildeles nummeret af den kommune, hvor hovedkontoret har bopæl - regioner alene, tildeles nummeret af bopælsregionen.
|
Hvor får en institution sit EAN-nummer fra? |
Fra den overordnede myndighed, det vil sige, det departement, den region eller kommune, som institutionen tilhører.
|
| Kan private virksomheder få et EAN-nummer? |
Ja, EAN-lokationsnummeret tildeles af GS1 Denmark.
|
| Er der en oversigt over EAN-lokationsnumre? |
Nej, men departementer, regioner og kommuner opfordres til at offentliggøre deres EAN-lokationsnummer. Herudover har myndigheden pligt til at informere sine leverandører - senest på ordretidspunktet. Vi har samlet direkte links til offentlige myndigheders sider om e-fakturering / EAN-numre her |
| Hvad sker der hvis den offentligt ansatte person, som bestiller hos leverandøren glemmer at oplyse EAN-nummer? |
Så kan leverandøren ikke fremsende regning for de leverede ydelser. Det skal bemærkes, at myndigheden har pligt til at oplyse EAN-lokationsnummeret ved enhver bestilling.
|
|
|
|
|