Direktørkontrakter

Finansministeriets publikation "Ansvar for styring – styring fra koncern til institution” beskriver og vejleder om arbejdet med direktørkontrakter i staten.

Formålet med direktørkontrakten er at skabe klarhed om mål og retning for institutionens udvikling og give direktøren en økonomisk tilskyndelse til at sikre styring og ledelse af institutionen med fokus på resultater og effekt. Det sker ved at departementschefen og direktøren indgår aftale om, hvilke overordnede mål og resultater, der skal styres efter, og at der på baggrund af departementschefens vurdering af direktørens indsats i forhold til målene udbetales variabel resultatløn, som supplement til direktørens faste løn. Direktørkontrakten angiver også, efter hvilke kriterier en ekstra honorering kan finde sted.

Departementets overordnede principper og retningslinjer for anvendelse af direktørkontrakter skal indgå i departementets koncept for mål- og resultatstyring. 

Mål for direktøren og vurdering af direktørens resultater

For at understøtte et styringsfokus på resultater og effekt, er det afgørende, at der ved indgåelsen af direktørkontrakten er enighed om målene for direktøren, og hvordan direktørens indsats i forhold til udviklingen på disse mål vurderes og honoreres. Samtidig er det oplagt at direktørens indsats vurderes i et helhedsperspektiv, der er bredere end de på forhånd aftalte mål, der er opstillet i direktørkontrakten. Direktørens efterlevelse af det grundlæggende ansvar for drift og budgetoverholdelse er væsentligt i den samlede vurdering. Det kan ses som en forudsætning for honorering med en særskilt resultatløn.

Det er oplagt, at mål for direktøren ses i sammenhæng med målene for institutionen. Direktørkontrakten kan udgøre en fuldstændig afspejling af institutionens mål – med en vægtning, så der kan udregnes en resultatløn. Direktørkontrakten kan også basere sig på en udvælgelse af de vigtigste mål for institutionen vægtet sammen med mål, der alene angår direktøren. Målene kan være kvantitative, hvor det er muligt og kvalitative på områder, hvor en kvantitativ opgørelse ikke er meningsfuld. 

Der skal på forhånd opstilles kriterier for udmøntning af resultatløn, herunder hvordan de enkelte mål vægtes. Der kan benyttes forskellige former for måleskalaer og evalueringsmetoder, fx en selvevaluering eller selvangivelse, der kan være særligt brugbar ved opgørelse af kvalitative mål. Endelig kan der gives en begrundelse i forbindelse med udmøntningen. Valget af kriterier og/eller metoder til opgørelse af direktørens resultatløn kan med fordel tage udgangspunkt i en vurdering af institutionens opgaver og områdets karakter.

Resultataflønning

Resultataflønning er et koncept hvor medarbejderens honorering kobles sammen med de opnåede resultater og mål.

Personalystyrelsen har samlet vejledning og regelgrundlag for resultatafløning. Yderligere information kan findes i kapitel 10.7 af PAV (Personale-Administrativ Vejledning)