Omkostningsfordelinger er en kalkulationsmodel, som ombryder de bogførte omkostninger og fordeler dem, så de belyser sammenhænge mellem produkter, aktiviteter og ressourcer.
En fordeling af omkostninger gør det mere gennemskueligt, hvad de offentlige ydelser og produkter koster. Gennem en omkostningsfordeling kan det bestemmes, hvad det koster at behandle en sag, foretage et kontrolbesøg eller lave en sundhedskampagne. Et mere præcist billede af prisen på ydelser og produkter gør det nemmere for beslutningstagerne at foretage prioriteringer i opgaveløsningen. Desuden styrker omkostningsfordelinger beregningsgrundlaget for prisfastsættelse på gebyrfinansierede områder.
Der findes ingen regler for, hvordan omkostningsfordelinger skal foretages i den enkelte institution – institutionen må selv vurdere hvordan deres omkostningsfordeling bedst tilrettelægges.
Omkostningsfordeling er ofte udgangspunktet for produktivitetsforbedringer, besparelser og opnåelse af bedre resultater med de givne ressourcer. Omkostningsfordelinger påvirker ikke den samlede resultatopgørelse eller balance.
I staten har omkostningsfordelinger primært to formål:
- Dokumentation af omkostninger
- Grundlag for styringsmæssige beslutninger
Dokumentation af omkostninger er centralt for institutioner i en række forskellige sammenhæng, på et overordnet niveau skal omkostningsinformationerne skal anvendes til fx priskalkulation og gebyrfastlæggelse, ekstern afrapportering af ressourceanvendelsen (fx i Årsrapporten) og til at imødekomme de generelle krav om gennemsigtighed i forvaltningen.
Som inspirationsmateriale har Moderniseringsstyrelsen tidligere udarbejdet en vejledning, for hvordan man kan opbygge omkostningsfordelinger i institutionen. Find vejledningen her. Vejledningen er opbygget i tre dele:
Del 1: Behovet for omkostningsfordelinger
Vejledningens første del giver et overblik over baggrunden for vejledningen, de forskellige formål med omkostningsfordelinger, principper i fordelingsmodeller og guider institutionen igennem en afdækning af sine egne behov.
- Del 1 kan med fordel læses af alle, som interesserer sig for institutionens økonomistyring på et overordnet niveau.
Del 2: Metode og design
Vejledningens anden del beskriver en metode til design af en overordnet institutionsspecifk fordelingsmodel. Metoden kan bruges til både aktivitetsbaserede og traditionelle omkostningsfordelinger. Systemunderstøttelse med Navision Stat omtales.
- Del 2 henvender sig til dem som skal designe omkostnings-fordelingsmodellen.
Del 3: Eksempler og perspektiver
Vejledningens tredje del fokuserer på fordelingsmodellers anvendelsesmuligheder. Kapitel 7 indeholder eksempelmateriale og en forklaring på sammenhængen mellem omkostningsfordelinger og pris- eller takstfastsættelse. Kapitel 8 skitserer nogle muligheder for at arbejde videre efter opbygningen af en overordnet fordelingsmodel.
- Del 3 henvender sig alle, der ønsker inspiration til at styrke økonomistyringen med omkostningsfordelinger. Eksemplerne kan have interesse for både ledelsen og økonomifunktionen.
Bilag 1, 2 & 3
Vejledningen suppleres med ordforklaringer, faglige uddybninger og en litteraturliste.