Som lønudgift betragtes:
-
Al betaling for personlige arbejdsydelser fra enkeltpersoner udført som led i et tjeneste- eller ansættelsesforhold.
-
Arbejdsbestemte tillæg til ansatte (tillæg der ydes som følge af arbejdets særlige beskaffenhed/særlige forhold, hvorunder arbejdet udføres).
-
Naturalydelser til ansatte (vederlag for arbejdsydelse i form af andet end penge, og for hvilke der ikke sker fradrag i lønnen).
-
Særskilt vederlæggelse, der omfatter betaling, herunder feriegodtgørelse, til ikke-statsansatte og (undtagelsesvis) til statsansatte for sæde i kollegiale organer, udvalg, kommissioner, nævn og råd mv.
-
Ikke-momsbelagte ydelser, hvis ydelsen medfører ret til feriegodtgørelse.
-
Regelmæssigt tilbagevendende og løbende opgaver, fx konsulentopgaver, der udføres af (ikke-momsregistrerede) enkeltpersoner efter en fast aftale herom.
Uden for lønudgifter falder:
-
Arbejdsydelser, der af udøveren præsteres som erhvervsmæssig (momsregistreret) virksomhed, eller som af statsinstitutionen kan optages på standardkonto 22. Andre ordinære driftsomkostninger.