Navision Stat 5.2 - Anlægsbogholderi, Grundlæggende - for ØSC-medarbejderen

Målgruppe

Kurset er et praktisk orienteret brugerkursus, der henvender sig til dig, der er regnskabsmedarbejder i Økonomiservicecentret, og som skal til at arbejde med eller ønsker at få repeteret håndtering af anlægsaktiver i Navision Stat 5.2.

Deltagerforudsætninger

For at du får det bedste udbytte af kurset, forudsættes det, at du er fortrolig med basale bogføringsprincipper, og at du har en forståelse af arbejdsgange, der hører til håndtering af anlægsaktiver.

Det er derfor en forudsætning, at du har deltaget i kurserne ”Grundlæggende bogføring og regnskabsforståelse” og ”Navision Stat - Oversigt og introduktion” eller har tilsvarende forudsætninger. Har du eksempelvis arbejdet med tidligere udgaver af Navision Stat og derigennem opnået et grundlæggende kendskab til systemet, vil det også opfylde forudsætningerne.

Formål

Formålet med kurset er at give dig et indgående kendskab til arbejdsopgaver, der vedrører anlægsaktiver. Efter kurset er du i stand til at udføre de basale daglige og periodiske opgaver i forbindelse med anlægsmodulet i Navision Stat 5.2.

Indhold

På kurset vil vi bl.a. gennemgå følgende emner:

  • Anlægsaktiver generelt - du får et overblik over anlægsregistreringens principper i Navision Stat
  • Oprettelse af anlægskort ud fra kundebestillinger
  • Anskaffelse af anlæg, herunder nyanskaffelse og ekstraanskaffelse
  • Håndtering af udviklingsprojekter
  • Afskrivninger af anlæg
  • Bunkning af anlægsaktiver
  • Annullering eller ompostering?
  • Opsplitning og samling af anlæg
  • Nedskrivninger af anlæg
  • Håndtering af donerede anlæg
  • Afhændelse af anlægsaktiver
  • Uddata - gennemgang af udvalgte rapporter i relation til anlægsaktiver.

Vi vil uddybe flere af de gennemgåede emner med praktiske øvelser, mens andre emner vil blive gennemgået på et mere overordnet plan.

Deltagerantal

Maks. 14 personer

Varighed

1 dag kl. 9.00-16.00