Vil I integrere?

Sikkerhed og effektivisering i én fælles kommunikationsløsning.

Digitaliseringsstyrelsen udvikler og implementerer en fælles kommunikationsløsning til det offentlige. Løsningen består af de tre produkter: digital post, NemSMS og Fjernprint. 

Nye kommunikationsmuligheder
Digital post og NemSMS er én samlet kommunikationsløsning, hvor borgere/virksomheder og offentlige myndigheder kan kommunikere sikkert og digitalt med hinanden via digital post eller sms-påmindelser. Med Fjernprint bliver det derudover muligt for myndighederne at sende breve digitalt til en fjernprintsleverandør, der printer, kuverterer og sender brevene.

Væsentlige besparelser
Digital post og Fjernprint betyder også væsentlige besparelser på fx porto og giver en bedre ressourceudnyttelse i det offentlige. Med sms-påmåndelserne kan myndighederne opnå et højere borgerfremmøde i forbindelse med aftaler. Den fælles offentlige business case anslår, at der kan spares 1,1 mia. kr. ved en fuld implementeringen af en fælles offentlig post løsning.

Besparelserne kan kun blive større. Flere og flere borgere tilmelder sig og er dermed klar til at modtage digital post fra alle myndigheder.

 

Lettere arbejdsgange og højere serviceniveau
Digital kommunikation letter arbejdsgangene i det offentlige og serviceniveauet for borgere og virksomheder øges. Det er muligt at anvende både digital post og NemSMS eller blot én af de to digitale services afhængigt af, hvad der giver bedst mening for den enkelte myndighed.

Hvor mange breve? 
Fra 1. januar 2011 til 1. november 2011 har det offentlige sendt 16,4 mio. breve digitalt.

Opbygning af siden
Disse sider har først og fremmest til formål at hjælpe myndighederne i gang - og i mål med - digital post, NemSMS og Fjernprint. Da siden er under udarbejdelse, opfordrer vi alle til at sende ris, ros og forslag til forbedringer